fbpx

Det er let at give gokarten, konkurrenterne eller blinde dommere skylden for din manglende succes. Men hvad nu, hvis nøglen til succes ligger begravet dybt indeni … dig selv?

HVAD NU HVIS… den lynhurtige pole position-omgang allerede findes et sted mellem dine tanker, følelser og forventninger – og ikke nødvendigvis kan købes i form af nye dæk, en renoveret motor eller en nymalet styrthjelm?

HVAD NU HVIS… koden til at mestre den krævende svingkombination, hvor du røg af med et brag sidste år, kan løses ved at arbejde med din hjernes forståelse af hvad der skete?

HVAD NU HVIS… du med coaching kan styrke dine præstationer på banen, i jobbet/skolen og derhjemme, få mere overskud i hverdagen, samt lettere kunne overskue store beslutninger?

Fjern problemet og byg dig selv stærkere

Formålet med coaching er at fjerne gamle reaktionsmønstre, dårlige vaner og tanker/overbevisninger, som ikke længere er gavnlige for dig. De gamle tanker og følelser arbejder vi med, så de til sidst kan give plads til dine talenter og skjulte kræfter.

Hvad er coaching?

Coaching handler om at tage fat om roden på de udfordringer, som du ikke helt kan se dig ud af. Med nogle simple værktøjer kan vi sammen arbejde os ind i en blanding af de tanker og følelser, som er endt med at binde knude på hinanden – og som har resulteret i, at du måske ikke opnår den succes som du forventer, eller som gør at du oplever store og unødige konflikter med andre mennesker.

Coaching er tidspunktet, hvor du forholder dig til dit liv og dine drømme, og hvor du finder motivationen og ressourcerne til at jagte det liv, du drømmer om.

Coaching er også en metode til at hjælpe dig med at løse helt konkrete problemstillinger, når du sidder i racerbilen eller bag skrivebordet. Redskaber til at opnå et mentalt overskud når behovet er større end nogensinde før – og til at forberede dig på, eller helt undgå, de udfordringer som du kan se i horisonten.

» Efter at have arbejdet med Tommy føler jeg mig mere som en komplet racerkører «
Casper T. Hansen

Tommy Schröter har over 25 års erfaring som racerkører, selvstændig erhvervsdrivende og er far til tre. Siden 2012 har han arbejdet med udvikling af menneskers potentiale.

Få redskaberne til at finde din plads i et konkurrencepræget miljø. Lær dig selv at kende og byg dine styrker stærkere – og håndtér dine svage sider.

Jeg hjælper dig med at opnå en større indsigt i din personlighed, så du let kan navigere når presset er størst og der er mest på spil.

Hvad er det næste skridt for dig i din karriere – og i livet? Nogle gange er det svært at finde svaret på spørgsmålet, og det kan være enormt frustrerende.

Sammen analyserer vi på dine ønsker og muligheder – også dem, du måske ikke vidste at du havde. Du vil opnå en klarhed over hvor du står, og hvor du gerne vil hen. Jeg kan også hjælpe dig med at lave en handlingsplan for at nå det mål, du har sat dig for.

Forholdet mellem børn/unge og forældre i sport er for alvor kommet under lup. Det kræver både tålmodighed og en mental indsigt at give et ungt menneske de optimale forhold for at vokse med sin sport, uddannelse eller hobby.

Jeg hjælper med at opnå en indsigt i tankerne og følelserne i det unge menneske, så en konstruktiv og ærlig dialog kan sætte gang i god kommunikation og gode oplevelser.

Vil du vide mere om hvad coaching kan gøre for dig?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig.