Reaktionsøvelser

Få overblikket i pressede situationer

Hurtige reaktioner og multitasking er nøglen til succes

Der skal holdes styr på mange ting, når man bevæger sig med høj fart rundt på en racerbane. Jo højere farten bliver, desto hurtigere skal reaktionsevnen være. For ikke at tale om hjernen, der skal kunne identificere forskellige indikatorer samtidig med at man styrer maskinen.

Jeg har i en årrække benyttet mig af såkaldte reaktionslamper, som oprindeligt blev udviklet til målmandstræning. Med lamperne monteret rundt om skærmene på simulatoren gælder det så om for dig at slukke lamperne ved at røre dem med en hånd – samtidig med at du kører rundt på banen efter bedste evne.

Øvelsen træner din hjerne til at du kan køre hurtigt rundt på banen mens du eksempelvis aflæser et display i racerbilen eller holder øje med forankørende konkurrenters indbyrdes kamp. Det giver dig et mentalt overskud, som vil kunne ses på dine resultater. Din underbevidsthed vil også blive styrket markant af denne øvelse.

Skulle reaktionslamperne blive en let udfordring for dig – der er mange sværhedsgrader at mestre – kan jeg altid gøre det mere vanskeligt med fysiske udfordringer.

Nicki Thiim (Le Mans-vinder, Aston Martin fabrikskører) har brugt en del timer på reaktionsøvelser for at kunne køre stærk samtidig med at håndtere de mange knapper og skærmbilleder der er i en moderne GT-racerbil.

Har du overskud?

... ellers udfyld kontaktformularen, så ser vi på det!